Skab den nærende julemåned, du drømmer om

IMG_3157

Måske bliver det en anderledes julemåned i år?

 

Fordi Covid-19 sætter nogle begrænsninger for ALT det, vi plejer at gøre i december.

 

Nogle vil elske begrænsningerne – andre vil hade dem.

 

 

Det korte af det lange er, at vi ikke kan gøre så meget andet end at få det bedste ud af det.

 

For mig er det lige nu en tid til refleksion og til at mærke indad.

 

Det kan være svært, når Black Friday og nyhedsstrømmen på sociale medier og alle vegne bimler og bamler…

 

Så jeg trækker mig et skridt tilbage, slukker for det hele og mærker efter – og jeg vil invitere dig til at gøre det samme.

 

Lav din egen, daglige retræte…..

 

Indlæg en daglig pause, et helle fra alting, hvor det kun handler om at mærke DIG og hvad du har brug for.

  • Det kan være et kvarter, en halv time, en tidlig morgentime før huset vågner – eller i din frokostpause.
  • Sluk for telefon, computer, IPad, smart watch – sæt dig et sted, hvor du kan være uforstyrret.
  • Og ja, det kan sagtens være i din bil – eller på toilettet – eller på en afsides bænk i parken.

TIP: Sæt eventuelt en alarm på din telefon til at minde dig om det.

 

  • Tag nu nogle gode, dybe åndedrag ind gennem næsen og pust ud gennem munden.
  • Gør det i nogle minutter, indtil du er helt rolig og til stede i din krop.
  • Sid så blot og mærk efter – og skriv gerne ned, hvad der kommer til dig af tanker, ønsker, impulser.

 

Når du er klar, vender du i dit eget tempo tilbage til dit dagsbevidste sind og din dagligdag.

Det hele behøver ikke tage mere end 10-15 minutter.

 

Næste skridt er: Bed så om det, du har brug for. Send ønsket ud. Sig det højt. Både til dig selv – og til de personer, der er berørt af dit ønske.

 

Måske kan du ikke få det, du beder om, men blot det at du sender ønsket ud vil skabe en forandring. I dig. Og i de andre.

 

Og måske KAN du rent faktisk få det, som du gerne vil have det?

Måske bliver det leveret på en helt anden (og endnu federe) måde, end du havde forestillet dig?

 

Husk: Du skaber selv forandringen i dit liv – og i din julemåned.

Når du træder et skridt tilbage, gør du plads til, at de andre kan træde et skridt frem.

 

I december har jeg kun 2 styks nærende 3-dages-retræter tilbage, hvor jeg støtter dig i din forankrings- og forandringsproces – skal en af dem være din?

Datoerne er 2.-4. december eller 9.-11. december (tredages-retræte)

Eller du kan vælge en 24-timers-retræte.

For 24-timers retræte er datoerne: 2.-3. december eller 3.-4. december, 9.-10. december eller 10.-11. december.

Læs mere om det hele lige hér.

Efterlad en kommentar