Lige tiltrækker lige

Dagens citat fra Louise Hay herover rammer præcist ned i noget aktuelt hos mig, fordi jeg til stadighed har brug for at minde mig selv om, hvordan jeg gerne vil have det i enhver af mine relationer.

Lige nu er det temaet ”venskab” og ”lige tiltrækker lige”, der fylder hos mig.

 

Jeg har sagt farvel til venner, fordi det gik op for mig, at vi var vokset fra hinanden.

Det gik op for mig, at det ikke var nærende for mig at være i venskabet.

Det var smertefuldt for mig at indse, at jeg var blevet i venskabet på grund af nogle gamle “regler”, jeg har stillet op for mig selv.

Det var noget med, at jeg ikke kan svigte en ven – og det gør jeg jo, hvis jeg siger: Jeg vil ikke være venner med dig længere.

 

Nu kan jeg se, at det er et endnu større svigt at blive i et venskab, hvor jeg ofte føler mig utryg, utilpas og på konstant overarbejde.

Jeg har sagt farvel til en veninde, som jeg har haft det rigtig dejligt og sjovt med – og som jeg har forsvaret, undskyldt og glattet ud for. Både overfor andre, for mig selv og over for hende.

Hun har gennem årene aldrig hverken kunnet glemme eller tilgive “fejl”, som jeg har begået. De er kommet ud gennem sidebenene som en “sjov” eller indebrændt bemærkning igen og igen.

Hver gang har det givet et stik i mig. Det har holdt mig fast i min overbevisning om, at jeg er et dårligt menneske – og at hun har en højere etik og moral end mig, som jo er fuld af fejl – for hun vil med sine egne ord aldrig have gjort det, som jeg har gjort.

Det har været usundt for mig at være i – og jeg har ikke sagt fra eller fortalt, hvad det gjorde ved mig.

Fordi jeg troede, at når man var venner, måtte man bare bide det i sig – og hun havde jo ret: Jeg er et dårligt menneske.

 

(Egentlig er jeg bare et menneske – ingen af os er uden fejl, såvidt jeg ved).

 

Min opførsel har medført, at hun er sluppet for at tage ansvar for sit eget sh*t – fordi jeg er hoppet med på dramaet.

Hendes reaktion på mine ”fejl” er ude af proportion – for det handler slet ikke om de fejl.

Det handler om, at mine ”fejl” trigger nogle dybe, gamle sår hos hende, som hun aldrig har fået healet.

Uanset hvor mange gange jeg har undskyldt, forklaret, bedt om tilgivelse, har det ikke været nok.

Og det bliver aldrig nok.

 

Nu har jeg valgt at sige farvel til hende.

Det er samtidig et farvel til det drama, som har fyldt meget hos os begge.

Hun mener, at hun har været mere glad for mig end omvendt i vores venskab.

Måske er det rigtigt.

Hvordan måler man det?

Skal man overhovedet måle det?

 

Nu sætter jeg mig selv fri af den evige følelse af at være “underhund” og på vagt i hendes selskab – og jeg sætter hende fri.

Jeg ønsker hende alt det bedste.

 

Jeg kan nu se, at det er det samme mønster, jeg har haft i forhold til min mor, som også skabte drama og aldrig lod mig glemme mine fejltrin men tog dem frem igen og igen.

Det mønster har jeg arbejdet med at heale i mange år – og jeg føler, jeg næsten er der 

 

What we do not heal, we repeat.

 

Det er nu tydeligt for mig, hvad jeg ønsker mig af et venskab – det har jeg ikke været tydelig på før.

Og derfor har jeg ikke kunnet tiltrække det.

 

Det kan jeg nu, for jeg er så heldig, at jeg allerede har tiltrukket en veninde, som jeg altid føler mig tryg ved.

Jeg ved, jeg kan fortælle hende alt, uden at hun har noget på det.

Hun dømmer mig ikke.

Hun føler sig ikke bedre eller ringere end mig.

Hun giver uden at forvente noget igen.

Hun siger, hvad hun gerne vil have – og forventer som en selvfølgelighed, at jeg gør det samme – UDEN at hun får det til at betyde noget…

Hun siger, hun gerne vil se mig, at hun elsker at være sammen med mig – og at hun elsker mig 

Det er der aldrig nogen ven, der har sagt til mig før.

Og jeg har det på samme måde med hende.

 

Alle fortjener sådan en ven.

 

Det gør du også – og så er jeg tilbage ved sætningen: “Lige tiltrækker lige”.

 

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har sluppet og healet så meget gammelt sh*t, at jeg nu har sådan en skøn og dejlig veninde i mit liv, hvor jeg føler mig glad og lykkelig, hel – og præcis, som jeg skal være.

 

2 Comments

  1. Emma S. den 6. marts 2020 kl. 9:57

    Stærk fortælling <3 Det er virkelig stof, som sætter tankerne i gang. Eksempelvis med de relationer, som man har i sit liv. De forskellige energier … Ja, men omvendt er det bare heller ikke en nem beslutning. Jeg summer videre over det, men tak.

    • Jette Solvig den 6. marts 2020 kl. 10:57

      Kære Emma, Tusind tak for din kommentar. Nej, det er ingen nem beslutning – og nogle af relationerne kan man ikke særligt nemt sige farvel til, fx sin mor eller far. Det er heller ikke sikkert, man skal sige farvel. I tilfældet med min veninde følte jeg ikke, at jeg havde et valg. For hun sagde selv, at det altid ville stå imellem os, for hun kunne ikke hverken glemme eller tilgive det. Og det ville jeg ikke stille op til. Jeg ved nu, at jeg fortjener at have relationer, der støtter, rummer og nærer mig – og som jeg kan føle mig tryg sammen med.
      Det fortjener alle <3
      Kærligst Jette

Efterlad en kommentar