Kunderne siger

Reference fra Maiken Kühl

Jette er en eminent storyteller.

Hun er særligt god til at finde ind til historien bag mennesket – og få de vigtige budskaber fremhævet – vel at mærke de budskaber, der går lige i hjertet på læseren og hjælper historiefortælleren med at ændre verden.

Hun har været en del af mit team i UNSTUCK gennem nogle år, hvor hun har rådgivet mine kunder omkring det at tiltrække kunder med ord.

Dels ved at hjælpe dem med at fortælle deres egen historie, dels med at finde de rette ord, der kan tiltrække kunderne og dels med at finde relevant, autentisk content og skrive nærværende opslag og nyhedsbreve.

Jette har samtidig skrevet masser af nyhedsbrevet for mig, øvrige tekster til sociale medier og meget andet.

Hun er et utroligt behageligt menneske, 300% ærlig og lige-ud-af-posen.

Jette ved man altid, hvor man har og kvaliteten kan man regne med.

Maiken Kühl, UNSTUCK, Founder & CEO, Strateg, Forretningsudvikler & Mentor

www.unstuck.dk

Reference fra Luuna Sommer

Jeg er blevet skarpere i min kommunikation

Sig hej til Luuna Sommer, der driver forretningen ”ToFeelAmazing”.

Luuna er på en mission. Hun hjælper kvinder med at blive slanke og sunde, så de kan føle sig uimodståelige – og siden oktober 2017 har mere end 100 kvinder (og et par mænd) gennemført hendes forløb og tabt i gennemsnit mindst 7 kilo i løbet af de blot 40 dage, som forløbet varer – og mange har tabt sig meget mere, vel at mærke uden at tage på igen.

Har opnået varigt vægttab

Langt de fleste har opnået det varige vægttab, de har længtes efter i årevis – uden at føle sult - og uden hård træning eller afsavn.

Luuna har selv kæmpet med overflødige kilo det meste af sit liv.

Hun har med egne ord prøvet ALT, men selv om hun har en universitetsuddannelse i ernæring, virkede det ikke – og da hun kom i overgangsalderen blev det helt håbløst at tabe sig. Selv om Luuna spiste almindelig sund mad og dyrkede motion, virkede det ikke.

Men i sommeren 2017 knækkede hun koden.

-Jeg indså med ét, hvad jeg havde overset i alle årene. Du svigter dig selv, Luuna, det er det, dine ekstra kilo fortæller dig. Altid havde jeg gjort mit yderste for at hjælpe familie, kolleger, venner og klienter. Men mine EGNE ønsker og behov blev konstant skubbet i baggrunden – og til sidst glemt.

Min indre glød, power og selvtillid var visnet væk. Jeg havde overset mig selv for længe.

Ja, det lyder jo som en næsten banal opdagelse, så hvordan kunne det blive et vendepunkt, når vi taler om varigt vægttab? Et vægttab, hvor du ikke lider afsavn og hvor den søde tand forsvinder, så du ikke engang føler dig fristet, selv om slik og snacks står på bordet foran dig?

Det enkle svar er: Skjult blandt mine mange erfaringer med slankekure, forskningsresultater, studier og klientbehandlinger lå brikkerne til én, samlet metode til et blivende vægttab. Et sundt vægttab vel at mærke – et vægttab med fokus på forbedret selvværd og livskvalitet, fortæller Luuna.

Luuna samlede brikkerne, afprøvede metoden på sig selv - og i løbet af 3 måneder tabte hun sig hele 15 kilo ved at foretage nogle ganske enkle ændringer i sin livsstil.

Hendes søde tand forsvandt – trangen til snacks, slik og kager var væk.

De 15 kilo er ikke kommet på igen – og siden har hun endda tabt 3 kilo mere.

Og hun hjælper sine kunder til at gøre det samme.

I efteråret 2018 har Luuna været på mit VIP-”Brug-din-historie”-forløb for selvstændige for at få friske øjne og nye input til sin markedsføring:

Hvad har Jette hjulpet dig med i din forretning?

Jette har hjulpet mig med at blive bedre til at kommunikere med min målgruppe og det giver selvtillid, der smitter af i alt arbejdet.

Det har gjort det nemmere for mig at lave opslag på for eksempel Facebook – og så bliver jeg mere synlig.

Hvorfor gjorde du det ikke bare selv?

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Det har Jette hjulpet mig med, og så har Jette givet mig tillid til, at jeg godt kan skrive.

Hvorfor valgte du Jette?

Jeg havde en indledende samtale med Jette og jeg kunne mærke et engageret menneske, som jeg klikkede med og som jeg stolede på kunne hjælpe mig lige netop med den udfordring, jeg stod med.

Har det betydet andet for din forretning og dig at arbejde sammen med Jette?

Jette har givet mig tillid til mig selv i skriveprocessen. Jeg er blevet skarpere i min kommunikation og det føles meget lettere at sætte pennen til papiret nu.

Hvordan er Jette at arbejde sammen med?

Jette er pålidelig, hurtig og lige til.

Vil du anbefale Jette til andre?

Ja, fordi Jette er inspirerende, engageret og kommer med meget brugbare input. Det er hands-on rådgivning, som jeg kan bruge.

Har du lyst til at vide mere om Luuna og varigt vægttab?

Hop ind og giv et like på ToFeelAmazings Facebookside lige hér: https://www.facebook.com/Tofeelamazing/

Eller læs meget mere om forløbet og deltagerne på Luunas hjemmeside lige her: https://tofeelamazing.com/

Reference fra Birgitte Feldborg

Birgitte Feldborg laver forretningsudvikling for iværksættere og selvstændige. Hun har fået min hjælp til at indhente reference fra 5 kunder.

Hvor har du ikke selv indhentet referencer fra dine kunder?

Sådan noget kan jeg ikke få mig selv til at spørge om. Jeg ved godt, det er latterligt, men det kan jeg ikke. Så derfor er det godt, jeg har haft Jette.

Jeg føler, at jeg i virkeligheden beder mine kunder fortælle, hvor god jeg er, og det har jeg det svært med. Så det at kunne udlicitere den opgave til en anden, er fantastisk.

Det, at få en anden til at stille de spørgsmål, der viser, hvad kunden har fået ud af at arbejde med mig, altså deres udbytte af samarbejdet, det er guld. Og det er Jette supergod til at få formuleret.

Hvordan foregik det?

Rent praktisk foregik det sådan, at jeg spurgte fem udvalgte kunder, om de ville udtale sig om vores samarbejde. Jette aftalte herefter et tidspunkt, hvor hun ringede dem op og interviewede dem.

Dernæst skrev hun første udkast, sendte det til min kunde til godkendelse – og når kunden var tilfreds og havde godkendt, modtog jeg teksten samt et foto af kunden på mail.

Det var virkelig rart, at jeg slet ikke var involveret i processen. Det var nemt, jeg skulle ikke foretage mig noget, andet end fremadrettet at bruge referencen på hjemmesiden og i markedsføringen.

Det var en fantastisk oplevelse og det var en stor opgave, der kom væk fra mit bord. Det var en stor lettelse og alle pengene værd. Nu har jeg nogle gode referencer, jeg bruger på min hjemmeside og i min markedsføring.

Fik du det ud af det, du gerne ville?

Jeg blev helt vildt glad, da jeg læste kundernes referencer, for de har fået det udbytte af vores samarbejde, som jeg gerne ville have. Men det, at der lige pludselig kom nogle ord på både min person og det fælles arbejde, det var rart. Og så var der en rød tråd i det, de sagde, det var sjovt.

Fx sagde de alle sammen, at jeg var hurtig til at sætte mig ind i deres forretning, at jeg var venlig og kompetent men også godt kunne tale med store bogstaver. Det viser jo noget om, hvem jeg er som person at arbejde sammen med og hvilke resultater, jeg kan hjælpe dem til at skabe. Og det var noget af det, jeg gerne ville have frem.

Vil du anbefale Jette til andre – og hvorfor?

Jeg vil helt klart anbefale andre at uddelegere opgaven med at indhente referencer. Tænk at slippe for at skulle sige til sin kunde: Gider du ikke lige sige noget pænt om mig og vores samarbejde…

Desuden er det en kæmpeopgave at lave aftaler, koordinere det med når folk har tid, aflysninger og ændringer, interviewe folk, skrive udkast, få det rettet til og godkendt – det tager lang tid.

Og du kommer aldrig ind til kernen på samme måde, som når en udefrakommende spørger. Så du får i virkeligheden en bedre reference, hvis du lader en anden indhente den.

Jeg har været selvstændig i 10 år – og jeg har aldrig indhentet referencer før, fordi jeg har haft så meget modstand på selv at gøre det, selv om opgaven har været på min to-do-liste stort set altid.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Jette også skal stå for det, næste gang jeg skal have indhentet referencer.

Det skal jeg simpelthen ikke selv bruge tid på. Min tid er brugt bedre på det, jeg er god til.

Birgitte Feldborg

Reference fra Jane Køhlert

Jane har fået skrevet tre udgaver af sin personlige historie (kort, mellem og lang) til brug i markedsføring, på hjemmeside og i foredrag SAMT pitch af sin virksomhed til medierne.

Hvorfor valgte du at bruge Jette?

Jeg så et interview med Jette på nettet, og følte at det ville være fint at bruge hende.

Alt hvad hun laver, er gennemsyret af ordentlighed, grundighed, det bliver skarpt og præcist.

Jette er lynhurtig til at skabe tryghed og tillid, få mig til at åbne op og samtidig respektere, at der var ting i min historie, jeg ikke ville have ud i verden.

Jeg var i fuldstændig tillid.

Kom du i medierne?

Ja, Jette kom med rigtig gode indspark og ideer til, hvilke medier vi skulle pitche mig til.

Hun kontaktede dem og hun har et rigtigt godt kendskab til, hvordan medier arbejder, hvordan de gerne vil have det serveret samt deres tidshorisont. Det var en viden, jeg ikke besad og som man ikke kan google sig til.

Efterfølgende blev jeg kontaktet af TV2 Bornholm, som ville have mig med i en programserie. Det ville jeg rigtig gerne, og det skete ene og alene på grund af Jettes arbejde.

Der har været en dominoeffekt, for jeg henviste til tv-programmet i min markedsføring, og blev derefter kontaktet af Dagbladet Børsen, der gerne ville aftale et interview. Jette gav mig råd og vejledning om, hvordan jeg kunne agere i det, både på tv og i dagbladet Børsen. Det gav mig så megen tryghed med de fif om ting, man ikke bare kan vide.

Det var så lækkert at få det, og det var i dialogform – er du forberedt på det og det.

Det gjorde mig tryg i situationen, at jeg blev klædt på.

Det har på alle måder været spændende proces, jeg troede slet ikke jeg kunne komme så langt ud med mit budskab.

Jeg vil give Jette mine allerbedste anbefalinger, hun er go!

Og så er der noget genbrug i det, der hjælper mig i min fremtidige markedsføring, at jeg kan sige: Jeg har været i Dagbladet Børsen. Det er en blåstempling. Sådan reagerer jeg jo også selv, når jeg læser om andre i medierne.

Hvorfor skrev du ikke bare selv teksterne om dig selv?

Jeg har let ved at formulere mig på skrift og kan lide det. Men det at skrive om mig selv og se på mine egne kompetencer, det havde jeg svært ved. Det var godt at få en udefrakommende til at se på mig og skrive om mig. Så kommer der nogle andre ting i spil.

Hvordan har det direkte gavnet din virksomhed?

Jeg har fået en hel del kunder, der har fundet mig på baggrund af medieomtalen.

Der har helt klart været en effekt.

Hvad har det givet dig som person?

Jeg blev ret meget klogere på mit budskab, det blev mere skarpt og præcist. På det personlige plan kan jeg i dag se noget andet. På baggrund af min drøftelse med Jette, kan jeg se, at de ting jeg i første omgang ikke var klar til at stå frem med, dem ville jeg tage med i dag.

Jeg har udviklet mig, jeg tør godt nu, jeg har fået mere mod.

Før tænkte jeg: er der nogen, der vender mig ryggen, hvis jeg siger det her?

Det er en proces at turde være åben og vise sårbarhed. Det har Jette fået sat i gang.

Hun er godt til at få trukket tingene meget tydeligt op.

Jeg vil anbefale hende til både nystartede og også den, der har været i gang et stykke tid. Det kan være godt at få en gang skyllevask! Få det unødvendige vasket væk og nå ind til kernen.

Jane Køhlert, Pengementor – mød Jane hér

Reference fra Iværksætter.Nu

Iværksætter.Nu ved Dorthe Do Bejer og Birgitte Feldborg:

Jette har skrevet pressemeddelelser for os og pitchet dem til pressen.

Det har været fantastisk at få hjælp til, for ingen af os synes om det der med at stille os frem, og hvad skal vi lige sige og hvad skal vi gøre? Men det ved Jette jo. Så på den måde har det været rigtig nemt.

Hvad har det betydet for jeres firma at få omtale?

Det har betydet, at nogen har fået øje på os, som ellers ikke ville have gjort det. Jette har kontakterne og hun ved, hvordan man skruer en pressemeddelelse sammen.  I første omgang fik vi faktisk ikke ret meget ud af det, men i løbet af det sidste halve år er det helt ufatteligt, så mange der har fundet frem til os på baggrund af presseomtalen. Vi har ikke gjort noget anderledes i vores markedsføring, så det er helt klart presseomtalen, der har haft en langvarig effekt. Nu er der nogen, der synes, at det er interessant at høre, hvad vi mener om tingene.

Det var selvfølgelig vigtigt, at der var nogle nye kunder, der fik øje på os. Men i virkeligheden var planen, at kommuner, myndigheder og interesseorganisationer og andre interessenter fandt ud af, at vi faktisk også var her og havde en holdning til det her omkring iværksætteri.

Og det er lykkedes til fulde. Jeg tror ikke, der går en uge, uden at vi bliver spurgt om, hvad vi mener om et eller andet emne – eller om vi vil holde et oplæg. Og det var faktisk det, vi gerne ville. Vi ville gerne være mere kendte på grund af vores arbejdsområde.

Har det betydet andet?

Man kan sige, at det har cementeret vores ekspertstatus indenfor iværksætteri. Og det er vigtigt for os. Formålet var egentlig ikke at tiltrække kunder på kort sigt, men mere den langsigtede virkning. Og det synes jeg er lykkedes.

Vi kom i Horsens Folkeblad, som jo er vores store, lokale avis. Vi kom i vores lokale ugeavis og så har vi fået en del medieomtale på nettet. Nogen har linket til os, fordi vi jo har fået prisen DigiAwards for at lave en af Danmarks bedste blogs til iværksættere, som pressemeddelelsen handlede om.

Hvordan er Jette at arbejde sammen med?

Jette er smaddergod til at fange, hvem vi er, hvad vi står for og hvad vi kan tilbyde. Det synes jeg faktisk er det allervigtigste.

Jette er utrolig sympatisk og god til at lytte til alt det, vi fortæller hende. Hun er hurtig til at spotte, hvad det er, der er vigtigst at få med i pressemeddelelsen, skære ind til benet og vinkle budskabet. Det er hun rigtig dygtig til. Hun er rar og helt almindelig at tale med - og så ved hun bare noget om, hvordan man skriver.

Det er ikke sidste gang, vi har fået hjælp af Jette – og jeg vil helt klart anbefale Jette til andre.

Dorthe Do Bejer & Birgitte Feldborg, indehavere af firmaet Iværksætter.Nu

0 Shares