Jeg valgte at være sårbar – nu bliver jeg booket til foredrag

Screen shot til webinar

Kort fortalt:

I august blev jeg ringet op af TV2.

 

-Vi mangler tørlagte, kvindelige alkoholikere til en kampagnefilm om alkoholmisbrug – vil du medvirke?, sagde den unge mand i telefonen.

 

Det er – meget kort fortalt – hvad jeg blev spurgt om – og jeg sagde ja.

 

  • Jeg sagde ja til at medvirke, fordi det viser mig, hvor tabubelagt og skamfuldt det stadig er at være kvinde og have et alkoholproblem – og det vil jeg gerne være med til at ændre på.

 

  • Jeg sagde ja, fordi vi stadig tror, at en alkoholiker er lig med ”manden på bænken, der har mistet alt” – men vi kan ALLE komme ud i et misbrug, som kampagnefilmen så smukt viser.

 

  • Jeg sagde ja, fordi jeg synes, alkohol fylder alt for meget i vores samfund.

 

  • Jeg sagde ja, fordi jeg ved, at rundt regnet en million danskere er påvirket af alkoholmisbrug enten fordi de selv drikker for meget eller fordi de er pårørende til en, der drikker for meget.

 

Jeg har valgt ”at tage en for holdet” ligesom Sofie Linde (uden sammenligning i øvrigt).

 

 

Det har været en god beslutning, for jeg – og filmen – har fået SÅ meget positiv respons.

 

Filmen er i skrivende stund vist over 787.000 gange på sociale medier…..

 

Og tallet stiger stadig….

 

Du kan se filmen, hvis du klikker hér.  

 

 

Har det været overvældende for mig?

 

Ja! På den gode måde <3

 

For jeg har ud over filmen også medvirket i to avisartikler i Dagbladet Ringkøbing-Skjern samt Kristeligt Dagbland. – og jeg har sammen med min mand og yngste datter medvirket i et indslag i nyhederne på TV2.

 

 

Mange har skrevet til mig, at de er blevet rørt og berørt. At jeg er modig – og at det er sejt af vores familie.

 

Og nu er jeg endda blevet booket til at holde et foredrag for Erhvervskvinder Vestjylland.

 

Det glæder jeg mig meget til.

På grund af Corona-restriktioner kommer det til at foregå som et online-foredrag.

 

Det er jo fantastisk, at jeg og mine tilhørere kan sidde hjemme i hver vores stue med en god kop te eller kaffe og være i kontakt.

 

Foredraget er åbent for alle – du kan læse om det – og tilmelde dig – lige hér

 

Det koster 0,- kroner at deltage.

 

 

Alt det her er for mig det smukkeste eksempel på, hvad der kan se, når jeg tør være ærlig, sårbar og autentisk.

 

Så tiltrækker jeg nye, nærende og udviklende muligheder.

 

Og det er præcis det, jeg også lærer mine kunder.

 

P.S.: Ønsker du eller din forening at booke mig til et foredrag, kan du læse mere lige hér.

P.P.S.: Vil du lytte til mit online-foredrag den 5. november 2020 kl. 19.30, så tilmelder du dig lige hér. 

 

Efterlad en kommentar