Fra teknikforskrækket til mega-cool på video

birgitte-lovkilde

Sig hej til Birgitte Løvkilde, som er gået fra at have den vildeste teknikforskrækkelse til at være riiiimeligt cool, synes jeg.

 

Det får du mulighed for at afgøre ved selvsyn lidt længere nede i teksten.

 

Birgitte har firmaet “Rådgivning og healing” i Maribo, hvor hun hjælper kvinder med at få øje på deres eget værd og finde troen på sig selv.

Det gør hun blandt andet gennem samtaler og healing – og bor du ikke i nærheden af Maribo, tilbyder Birgitte også fjernhealing.

 

Birgitte arbejder blandt andet med at heale de “ar”, som de fleste af os har med os fra barndommen – og som holder os tilbage eller styrer os – noget som Birgitte har oplevet på egen krop.

 

Hun blev nemlig træt af at være styret af følelser, som dukkede op i tide og især i utide, uden at hun forstod hvorfor.

 

Derfor begyndte hun at arbejde med selvudvikling og alternativ behandling, og i dag er det ikke følelserne men Birgitte, der sidder ved styrepinden.

 

Det er præcis det, hun også hjælper sine kunder til at opnå.

 

Du kan læse mere på Birgittes hjemmside lige hér. 

Eller på hendes Facebookside, som du finder hér. 

 

Birgitte er sej (faktisk megasej!) – for hun har lavet den video, du kan se, hvis du klikker på det link, jeg poster lidt længere nede.

Endda med sig selv i hovedrollen, selv om hun vidste, at jeg ville sende den ud til hele min nyhedsbrevsliste.

 

Det ville hun ikke have turdet den 11. juni, da hun sammen med de andre deltagere havde “første skoledag” i at lære at lave Facebook-live-video.

 

For hun er med egne ord “enormt teknikforskrækket”.

Det er hun slet ikke ene om – men det kan der gøres noget ved, som du kan se.

 

Og i løbet af de 21 dage blev Birgitte mere og mere modig – og langt mere sikker.

Hun øvede sig i vores lukkede Facebook-gruppe sammen med de andre deltagere, der jo havde præcis de sammen udfordringer.

Det fortæller hun om på video – du kan se den, hvis du klikker hér. 

 

Nye datoer for Hold 3 “Sådan bliver du klar til at lave Facebook-live-video – selv om du ikke tør”

HVIS du drømmer om at få det som Birgitte og derfor overvejer at deltage på HOLD 3, så skal du vide, at jeg har udskudt starten en uge.

 

NYE DATOER: Vi begynder den 19. august og slutter den 8. september.

 

Jeg vil virkelig elske at være din guide og støtte undervejs i de 21 dage, som kurset varer, hvis du på nogen måde har det som Birgitte havde og er bange for ikke at kunne finde ud af teknik – og derfor ikke laver Facebook-live, selv om du har LYST…..

 

Det er hun (og du) ikke alene om, ved jeg af erfaring.

 

Jeg ved også, at det ret nemt kan aflæres – for det er jo “bare” en begrænsende overbevisning, som holder dig tilbage.

Jeg ved også, at det hjælper at være i selskab med andre, der har det på samme måde.

 

Og ALLE mine kursister har lært at lave Facebook-live-video – så det kan du også.

 

Der er 12 pladser på Hold 3, som fordeles efter først-til-mølle-princippet – og du reserverer din plads ved at skrive til mig.

Jeg håber, vi ses – for det bliver HYL 🙂

 

P.S.: Du finder alle detaljer om kurset under menupunktet “Få hjælp” her på siden.

Efterlad en kommentar