En time-out fra hverdagen og nyhedsstrømmen…?

Trænger du til en nulstilling?
En retræte i Fjordglimt er en tilbagetrækning fra hverdagens krav, impulser og vaner i nærende omgivelser
– og måske trænger du lige nu EKSTRA meget til at fjerne dig fra nyhedsstrømmen og december-forventningerne?
Det kan være, du længes efter
- Ro
- Refleksion
- Omsorg
- Hjælp til at løse udfordringer, du har i dit liv
- En time-out, hvor du bare får lov til ”at være” og ”blive sørget for”
- Et kreativt skjul, hvor du kan skrive, tegne, skabe
- Støtte til at finde din retning i livet
- At forkæle dig selv og prioritere dig selv
- At mærke dig selv, din essens, din sjæl
- Samtaler med en udenforstående
- Hjælp til at tyde tilbagevendende drømme eller symptomer i kroppen
Uanset hvad dine bevæggrunde er, vil jeg elske at støtte og hjælpe dig i din proces.
Det eneste, du skal i Fjordglimt, er at slappe af, finde og/eller styrke din jordforbindelse, bare være…
Pladsen foran den knitrende brændeovn er skøn – eller du kan fortabe dig i udsigten fra førstesalen…
Du kan vælge imellem 24-timers retræte eller 3-dages retræte.
Form og indhold er ens – der er kun forskel i længden.
Jeg sørger for alt det praktiske – og du får maden serveret.
November er fuldt booket – men jeg har stadig ledige tider til enten retræte eller visdomssamtaler i december og januar 2021.
Hvis det, jeg skriver om en retræte, taler til dig, kan du se fotos fra Fjordglimt og læse mere lige hér.
P.S.: Fjordglimt ligger i skønne Vestjylland ved Stadil Fjord, tæt på Ringkøbing og Vedersø Klit – og kun få kilometer fra det buldrende Vesterhav.
P.P.S.: Du kan også booke Fjordglimt uden samtaler og forplejning – og lave din personlige get-away. Det gør du lige hér.