Skip to content

Efter 17 år fik jeg arven efter min far

Efter 17 år fik jeg arven fra min far

 

Min far døde for 17 år siden, så boet er for længst gjort op.

Alligevel var der en del af arven, jeg først fik her fornylig…

 

-Din far har efterladt dig noget meget værdifuldt. En ting, som han har gemt til dig, sagde sagføreren.

Det anede jeg intet om, for min far var ikke én, der brugte penge på dyre ting – gad vide, hvad det kunne være for en værdifuld ting.

 

-Det er en meget dyr bil, en hurtig sportsvogn med mange hestekræfter, som har stået gemt i en lade, fortalte sagføreren så.

 

Og så vågnede jeg.

For det var en drøm.

Og den drøm har jeg tolket på, for jeg er sikker på, den skal fortælle mig noget.

 

Den hurtige, kraftfulde sportsvogn er for mig et symbol på handlekraft, power og hurtighed.

Vi er alt, hvad vi drømmer.

Altså er jeg sportsvognen.

Så jeg kan hurtigt accelerere og komme fremad, jeg har power og (heste)kræfterne til det.

At arven er fra min far, tolker jeg som, at det er min maskuline side, altså handlesiden, der nu er i spil.

Altså at jeg er i stand til at handle, køre stærkt, med kraft bag – og med stil (det er vel en sportsvogn, vi taler om).

 

Det, synes jeg, er meget smukt.

 

Tak far.

 

Jeg skriver altid mine drømme ned, når jeg kan huske dem. Jeg har en blok og en blyant liggende ved min seng, så jeg kan grifle en drøm ned, så snart jeg vågner, for ellers er den lynhurtigt væk.

Det kender du måske også til?

 

For mig er drømme et værdifuldt redskab – og det er det også for mine kunder.

Husk at skrive dine drømme ned – det er der læring i, for det er din underbevidsthed, der vil fortælle dig noget.

 

P.S.: Hvis det, jeg skriver, taler til dig, er du velkommen i min lukkede Facebookgruppe ”Tiltræk det, du ønsker, blot ved at være dig”.

Du anmoder om medlemskab via linket her: https://www.facebook.com/groups/905801886466573/

 

Efterlad en kommentar