Foredrag: Hvordan ser en alkoholiker ud?
Svaret er: Blandt andet som mig.

For halvandet år siden erkendte jeg, at jeg havde et alkoholmisbrug – og at jeg havde brug for hjælp til at komme ud af det. Så det fik jeg. Jeg gik i 5 ugers døgnbehandling.

Ingen havde tænkt på, at jeg var alkoholiker eller havde et misbrug – heller ikke jeg selv.

For jeg kunne klare mit liv og mit arbejde – jeg var bare god til at feste.

Jeg har haft det rigtig sjovt med alkohol, men til sidst var det faktisk træls. Rødvin var blevet en fast del af min hverdag.

I december 2019 skrev jeg et blogindlæg om det: Den modigste beslutning, jeg har truffet – det tabu, jeg har brudt.

For det er stadig tabubelagt og skamfuldt at være alkoholiker, især som kvinde og mor. Den skam vil jeg gerne gøre op med.

I mit oplæg fortæller jeg min historie med fokus på mit alkoholforbrug, der blev til et misbrug – og hvorfor jeg valgte at sige ja til at være frontfigur som tegner i TV2’s kampagnefilm ”Hun tegner en alkoholiker – resultatet overrasker deltagerne”.

Filmen har været vist over 700.000 gange på sociale medier…

Foredraget varer cirka en time – herefter sætter jeg tid af til spørgsmål fra tilhørerne.

Pris: 7.500 kr. + moms + transportudgifter.

N.B.: Foredraget kan også foregå online - kontakt mig for at høre nærmere.

Om mig

Jeg hedder Jette Solvig Brødbæk, jeg er 55 år, bor i Stadil, er på 30.år gift med Henrik, som jeg har 4 børn med i alderen 20-29 år.

Vi bor naturskønt på et nedlagt landbrug med kæmpehave, jeg har fritgående høns, kat og hund.

Jeg er uddannet akademiøkonom i afsætning og service samt journalist og har taget forskellige uddannelser indenfor psykologi, personlig udvikling og spiritualitet.

Har været selvstændig siden 2008, har eget bogforlag VITA og arbejder i dag primært som spirituel rådgiver og mentor.

Læs evt mere på min hjemmeside: www.jettesolvig.dk

Link til blogindlæg ”Den modigste beslutning, jeg har taget – det tabu, jeg har brudt” https://jettesolvig.dk/den-modigste-beslutning-jeg-har-truffet-det-tabu-jeg-har-brudt/

Link til TV2’s kampagnefilm ”Hun tegner en alkoholiker – resultatet overrasker deltagerne: https://www.facebook.com/watch/?v=3246310418784202