Løgn #5 Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det an?

Ved du godt, hvad der skal til, for at du får løftet din forretning til det næste niveau?

Men ved du bare ikke, hvordan du skal gribe det an?

Så vil jeg sige, at du (igen) lyver (lidt) for dig selv…..

Bliver du stødt nu?

Så lad mig forklare: Hvis du mangler gulerødder, så kører du i Brugsen/Fakta/Netto/den lokale købmand for at købe ind.

Har de ingen gulerødder det første sted, så prøver du det næste – indtil du har fået fat i de gulerødder. Måske endte de med at koste mere, end du normalt betaler for gulerødder – men da du skulle bruge dem, betød prisen ikke så meget?

Det er det samme, når du siger til dig selv, at du ikke ved, hvordan du skal tage din forretning til det næste niveau.

For du ved jo godt, at du kan købe dig til hjælp og rådgivning fra nogen, som selv har gået vejen, ikke? (ikke i Brugsen, Netto eller Fakta, nej, men du kan finde frem til et sted, hvor du kan ”købe” det, du mangler).

Så spørgsmålet, du i stedet skal stille dig selv, lyder: Hvor meget er jeg villig til at investere? Hvor mange penge vil jeg investere? Hvor meget af min tid, vil jeg investere? Hvor meget af mig selv er jeg villig til at investere?

Er jeg villig til at stå frem og blive synlig med mine meninger, mine evner, mine produkter, mit udseende, min historie?

Efterlad en kommentar